Da vi var i parterapi første gang, var vi mere eller mindre overbeviste om, at vores forhold var dødt. Vi var blevet mere venner (forældre) end kærester. Ideen med parterapien var et sidste forsøg for at redde parforholdet. Vi havde begge en ide om, at Susanne skulle give os nogle redskaber. Vi blev dog hurtigt klogere, idet vi fandt ud af, at arbejdet med at redde parforholdet var vores ansvar. Den øjenåbner har hjulpet os til at kunne tage ansvar for parforholdet hver især. Vi har lært rigtig meget og det vigtigste er nu nok Susannes ord om, at et godt parforhold kræver mod til at kigge indad hos os selv. Det har vi gjort med Susannes hjælp og i dag er vi mere kærester, end vi har været længe.
Vi er dybt taknemmelige for at have fundet frem til dig Susanne og anbefaler dig hvor vi kan.
Kh. Pia og Henrik